Boersen

PRESS // From the Danish newspaper Børsen, the travel edition

“Polo på elefantryg”

Af Lene Ostenfeldt | Foto Krystal Wright + Kira Brandt

Hør engang, jeg har elefanter, og du spiller polo. Hvorfor kombinerer vi ikke de to ting?” Bemærkningen fra Jim Edwards, grundlægger af Tiger Tops Karnali Logde i Nepal med egen elefantbestand, var egentlig bare fremført sådan lidt henkastet til vennen James Manclark over en drink på en bar i St. Moritz i Schweiz i starten af 1980’erne. Så det gjorde de to sportselskende venner – og fremragende polospillere. Etablerede polospillet fra ryggen af en elefant, så det i dag i bogstaveligste forstand er den største sportsgren i verden. I starten brugte man lette fodbolde, som var nemme at ramme fra højden, men det blev en bekostelig affære, for elefanterne trådte på dem, som var det balloner. De store dyr kunne lide det, og der gik minimum ti fodbolde til under en kamp. Nu spilles der med to meter lange polokøller og standard polobolde. Hvis først teknikken er der, skulle det efter sigende ikke være så svært. Mænd må bruge en hånd, kvinder begge hænder. Få ved, at der i det lille, smukke land tæt på grænsen til Indien i kanten af Royal Bardia National Park udspiller sig en årlig kamp mellem elefanter og polospillere. Normalt hører trekking, bjergbestigning og rafting til favoritterne, når folk fra hele verden besøger Nepal, men den eksklusive sportsgren har med årene udviklet sig til en seriøs sportsgren med WorldElephant Polo Championship som en årlig tilbagevendende tradition, der afholdes i begyndelsen af december.

I løbet af en uge dyster deltagerne, der alle er særligt udvalgte af Kristjan Edwards, Jim Edwards søn, som overtog efter faderens død for tre år siden. Man skal kontakte ham personligt, for det er ham, der inviterer. Spillerne skal have en særlig interesse for Nepals storslåede natur og i særdeleshed passion for og kærlighed til det vilde dyreliv og bevarelsen af elefanter og tigre. Deltagerne træner seriøst som optakt til den årlige turnering. Nogle siddende på taget af en langsomt kørende jeep, svingende en elefantpolokølle mod polobold, andre træner i swimmingpooler med en golfkølle i hånden, det styrker håndled. Otte hold med fire polospillere på hver dyster hver dag i løbet af seks dage. Halvdelen af elefanterne er Tiger Tops egne, mens den øvrige halvdel tilhører Nepal National Parks. Der er visse fordele ved at være en kvalificeret polospiller, idet man tildeles en af de små elefanter som er hurtige, mens knap så erfarne eller nye spillere må hoppe på de største elefanter, der er langsommere. Halvvejs skiftes der dog elefant, men da kan føringen allerede være etableret. Mens eftermiddagssolen går sin gang over jungletoppen, og elefantpolospillet er i fuld gang, er en stor gruppe lokale samlet i det ene hjørne af banen. De hepper ivrigt og følger med nysgerrighed, at den 31. version af turneringen World Elephant Polo Association, WEPA, er begyndt på Tiger Tops Karnali Lodge.

Elefantpolo er et spil, som kræver færdighed, behændighed og mobilitet – men størrelse og alder på elefanterne er også en betydningsfuld faktor i forhold til kommunikation og kontakt mellem polospillerne og deres mahout. Mahout er det nepalesiske ord for elefantfører. Det tager op til to år, før elefant og mahout opnår en tæt relation og tilknytning, og mahouten bliver ofte hos sin elefant i mange år. Gennem en uge med turnering er der strenge regler for pasning af elefanterne, deres hviletid skal overholdes, ligesom der bliver holdt øje med, hvad de spiser og hvor meget. Hvis en elefant af en eller anden årsag ikke er i form, skæres der ned på antal spil frem for at lægge yderlige pres på de øvrige elefanter.

Værner om elefanterne

Socialt samvær og networking er også en vigtig del af turneringen. Kristjan Edwards udtrykker det med “What happens in Vegas, stays in Vegas,” og alle polospillere bor hele ugen på selve laid back luksuslodgen Tiger Tops Karnali. Efter dagens turneringer er der aftenarrangementer af forskellig art, bl.a. Riverside-bar i solnedgangen, Black Tie Dinner med live band og dans til den lyse morgen og Italian Night, hvor der dækkes et 30 meter langbord med hvid dug hos elefanterne. Fakler, bål samt hundredevis af hurricanes er eneste belysning i den tropiske, varme nat. Og festen har et formål. Der samles nemlig penge ind til WEPA, World Elephant Polo Associations, der er registreret i den nepalesiske olympiske komité som anerkendt sportsgren. Derudover gives 1 pct. af beløbet til ITNC, International Trust Nature Concervations. I 2012 blev der samlet 10.000 dollar ind til tuberkuloseramte elefanter, som er et stigende problem. Også i et land som Thailand, hvor elefanterne ofte bruges til ceremonielle traditioner i byer langt fra deres naturlige levesteder, fordi de er blevet overflødige på grund af forbud mod skovning. Elefantpolo er med andre ord ikke kun for sjov; det drejer sig om elefanterne og i særdeleshed om at rejse midler til elefanternes velfærd og skabe global opmærksomhed om deres tilstand. “Mange af vores medarbejdere har været ansat i generationer. Deres forståelse for og uddannelse i junglens dyr og flora er overleveret fra deres bedstefædre og fædre, og det har gjort dem til erfarne naturalister,” fortæller Kristjan Edwards.

“Nepal har en særlig og usædvanlig rigdom på kultur og storslået, frodig natur, bjerge, dale, floder som endnu ikke er ødelagt af masseturisme og skal bevares. På Tiger Tops Karnali Lodge er bevarelse af dyrene et vigtigt aspekt.” Man kan få syn for sagen til februar, hvor en kortfilm optaget under World Elephant Polo Championships i december 2012 dokumenterer elefantpolo, elefanternes daglige liv, Tiger Tops Karnali Lodge og landet bag bjergene. Kortfilmen vil blive præsenteret på filmfestivaler rundt om i verden og naturligvis på Nepals helt egen af slagsen: Kathmandu International Mountain Film Festival.

Afslappet luksuslodge

I det vestlige Nepal ligger en helt særlig og eksklusiv lodge, hvor du både får absolut ro og kan opleve junglens vilde dyr fra elefantryg. To timers kørsel i jeep fra den lille lufthavn Nepalgunj, ind og ud gennem landsbyer, junglevildnis og over floden, hvor verdens mest sjældne krokodiller, gangesgavial, i imponerende antal slænger sig. Dér ligger Tiger Tops Karnali Lodge. Det er overvældende at ankomme til stedet. Der dufter af havens gardenia, citrus og krydret røgelse, og det er vidunderligt at smide sig i den store sofa med en aperitif fra baren inden middagen fra gourmetkokken. Stilen på værelserne er elegant og enkel. Gulve, vægge og den store seng er blankpoleret beton, bløde puder i cremefarvet bomuld, stemningsfuld belysning på væggen af hatte, som bruges i rishøsten, og en træbakke med krus og vandkande i kobber og en lille blomst byder velkommen.

Det er danskeren Mette Otzen, der har stået for renoveringen af Tiger Tops Karnali. Et hint fra en dansk veninde, en opringning fra ejeren Kristjan Edwards og tre dage senere sad Mette Otzen i et fly til Nepal på vej mod det første møde om det, der i dag er et luksuriøst retreat. 22 komfortable værelser fordelt i lave bygninger i haven med direkte sti ind i junglen. Serviceniveauet er tårnhøjt med 82 ansatte til de 44 gæster, der er plads til. Lodgen har da også allerede haft besøg af både Bill og Hillary Clinton og Leonardo di Caprio.
Alt tilbehør fortæller hver sin lille historie og er håndplukket og forarbejdet efter Mette Otzens anvisninger, en del af de lokale samt også Tiger Tops Karnalis ansatte. En naturguide er f.eks. god til at arbejde i tov og har håndflettet sæderne på de daybeds, der står uden for værelserne. Stolene er en tro kopi af en original safaristol fundet i elefanthuset, seks meter høje vægge mod åben kip i lounge og restaurant er håndflettet i siv af en mand, der sad under loftet en måneds tid, mens hans kone med lokale kvinder stampede gulvet i en blanding af ler, strå og komøg, som man traditionelt gør i Nepal. Tekstiler er hentet i Indien, lertøj i keramikbyen Thimi uden for Kathmandu.

Lodgen er selvforsynende og dyrker alt biodynamisk – æg fra egne høns, frugt og grønt hentes i den store køkkenhave. Papaya, bananer, rødbede og ingefær, røde kartofler og alverdens krydderurter passes af en australsk farmer med speciale i biodynamisk landbrug. Egen elefantbesætning Bardia National Park er Nepals største og mest velpræserverede jungle. Her i varmen er der fredfyldt stilhed, så det er et godt sted at klare tankerne og finde ind i sig selv. Det er også en helt unikt at opleve det rige og vilde dyreliv: tigre, elefanter, leoparder, floddelfiner, aber, bøfler, næsehorn og flere end 300 forskellige fuglearter. Den bedste måde at opleve dyrene på er fra ryggen af en elefant gennem højt, ufremkommeligt junglevildnis. Lodgen har sin egen elefantbesætning og 18 ansatte, der udelukkende tager sig af elefanterne. Tre passere til hver elefant alle døgnets timer og et stærkt bånd mellem mahout – passer – og elefant, som tilmed bor sammen. Det er helt unikt som gæst at kunne sætte sig alene ved staldene blandt elefanter og mahout’er og blot stille iagttage. Kun en gåtur væk ligger en fuldstændig uberørt landsby. Lodgen hjælper de lokale, hvis der f.eks. er akut sygdom, brug for bil og kørsel til læge og hospital og sørger for, at alle børn kommer i skole. Markerne ejes af Tiger Tops Karnali Lodge, men dyrkes af de lokale, der passer og høster afgrøderne med ris, som deles med lodgen.